Udtegning af kort

Ofte anvendes QGIS til at opsætte kort, som enten i deres helhed eller i bestemte udsnit skal udleveres til en række brugere. Denne udlevering kan både ske i form af printede papirkort eller kort i diverse grafik-formater, som eksempelvis PDF, JPG eller PNG.

Uanset formen taget et print i QGIS udgangspunkt i et såkaldt printlayout, som er en skabelon for hvordan printet ønskes udformet.

Et printlayout er ofte udformet til en given papirstørrelse (eller sidestørrelse, f.eks. hvis outputtet skal være en PDF-fil), og det indeholder et antal forskellige elementtyper, som f.eks.:

1. En (eller flere) kortramme(r), som er områder, der viser selve kortet fra QGIS projektet.

2. Billeder, som kan indeholde f.eks. logo og lignende.

3. Labels med statisk tekst.

4. Signaturforklaring, som er en ramme med en signaturforklaring for kortet. Signaturforklaringen kan være dynamisk, så den hele tiden tilpasser sig det kort, der vies, eller den kan være statisk, så indholdet altid er det samme.

5. Målestok og målforholdsangivelse er dynamiske elementer, som automatisk justeres til en given kortrammes egenskaber.

6. Nordpil, som angiver nordretningen i kortet – og som kan sættes op til automatisk at dreje, hvis kortet i kortrammen drejes.

7. Labels med dynamisk tekst – som f.eks. dags dato, brugernavn etc.

Se eksempler på ovennævnte ud for de røde tal i dette layout:

Man opretter et nyt printlayout ved enten at vælge 'Projekt' → 'Nyt printlayout' i menuen eller ved at vælge 'Projekt' → 'Layoutstyring'. I sidstnævnte tilfælde får man mulighed for at vælge mellem foruddefinerede skabeloner som udgangspunkt for det nye printlayout.

Vælges førstnævnte metode (som er den grundlæggende), begynder man med et blankt ark som vist nedenfor, hvor de væsentligste områder i brugerfladen er markeret:

Højreklik i plotvinduet (på papiret) og vælg ’Egenskaber for side…’ for at se selve plottets egenskaber, herunder dets sidestørrelse.

Man kan nu om ønsket ændre print-formatet (som standard vises en liggende A4), hvis et andet format ønskes.

Man kan vælge såvel ét af de prædefinerede papirformater som 'Brugerdefineret', og herefter angive den ønskede højde og bredde nedenfor.

Sidebaggrunden kan defineres med de samme muligheder, som kan anvendes, når man definerer polygonudfyldning.

Herefter kan man begynde at lægge elementer ind i sit print. Hertil anvendes værktøjerne i værktøjskassen, der som standard vises til venstre for plottet.

I værktøjskassen i version 3.22 finder man nedenstående værktøjer:

	Panorér layout			Tilføj målepind (eller målforhold)
	Zoom i layout			Tilføj nordpil
	Vælg/flyt element			Tilføj figur (shape)
	Flyt indhold i et element (f.eks. pan kort)			Tilføj markør
	Redigér knudelement (polygon eller linje)			Tilføj pil
	Tilføj kort			Tilføj knudelement (polygon eller linje)
	Tilføj 3D kort			Tilføj HTML ramme
	Tilføj ramme til billede			Tilføj attributtabel
	Tilføj label (statisk og dynamisk)			Tilføj fast tabel
	Tilføj signaturforklaring

Kortramme

Et stort set altid forekommende element er en kortramme. Når et sådant indsættes, vil man som udgangspunkt se det samme indhold i kortrammen, som bliver vist i QGIS’ kortvindue.

Dette kan ændres ved at angive det ønskede målforhold i tekstboksen 'Skala' på fanen 'Egenskaber for element'. Man kan ikke zoome i kortet i printopsætningen, men skrive det ønskede målforhold og så panorere i kortet med funktionen 'Flyt indhold'.

Alternativt kan man zoome til det ønskede område i QGIS' kortvindue og herefter trykke på knappen 'Sæt kortets udbredelse til at matche udbredelse af hovedkanvas' i elementegenskaber.

Billeder

Hvis man ønsker at indsætte virksomhedens logo på printet, gøres dette ved at vælge 'Tilføj billede'.

Markér en ramme på printet, hvor logo'et ønskes placeret. Angiv herefter en sti til den ønskede logofil (eller andet billede) under 'Egenskaber for element'.

Herefter kan billedrammens størrelse og placering eventuelt justeres, så det passer med det indsatte logo/billede. Rammen er som udgangspunkt gennemsigtig, og man kan derfor - hvis man anvender et grafikformat, der understøtter transparens (f.eks. PNG) - få logo/billede vist uden ramme og baggrund.

Hvis man i stedet foretrækker at få billedet vist i et hvidt felt (og eventuelt med sort eller anden farve ramme), så scroller man længere ned under 'Egenskaber for element', hvor man finder grupperne 'Ramme' og 'Baggrund'. Her kan man vælge ramme og baggrund til det indsatte billede/logo.

Nordpil

Nordpil kan sættes på layoutet på følgende måde: Klik på knappen ’Tilføj nordpil’ og træk en ramme i kortet, hvor nordpilen ønskes placeret. Nordpilens standard udseende er vist nedenfor:

Man kan vælge ethvert andet udseende ved at ændre stien i ’Billedkilde’ under ’Egenskaber for element’. I din QGIS installationsmappe i underfolderen ’\apps\qgis\svg\arrows’ ligger en række andre nordpil, som du kan vælge imellem. Du kan også vælge at klikke på ’Søgemapper’, som beskrevet ovenfor – og så vælge mellem de øvrige nordpile her. Eller du kan lave din helt egen hjemmedesignede nordpil i et grafikprogram, og anvende denne.

Labels (tekster)

Labels kan som nævnt indeholde enten en fast/statisk tekst, der altid indeholder det samme, eller som en tekst, der ændres dynamisk afhængig af omstændighederne.

Statisk tekst

Værktøjet 'Indsæt label' anvendes til at trække en ramme der, hvor teksten ønskes indsat.

Nu kan man i 'Egenskaber for element' skrive den ønskede tekst. Feltet vil efter indsættelse indeholde teksten "QGIS", som man så blot ændrer.

Længere nede i egenskaber kan man ændre skrifttype, -størrelse, -farve, indsætte ramme og/eller baggrund og mange flere opsætningsmuligheder.

Dynamisk tekst

Hvis teksten skal være dynamisk, er de indledende øvelser de samme, som nævnt ovenfor med statiske tekster.

I stedet for at skrive en (fast) tekst i feltet, sletter man standardteksten "QGIS", og trykker herefter på knappen 'Indsæt/redigér udtryk…' under tekstfeltet.

Herved åbnes QGIS' udtrykseditor, som allerede er beskrevet i afsnittet 'Feltberegneren'.

Indsættelse af dags dato

Hvis man ønsker at indsætte en dato på kortet, som altid opdateres til det aktuelle printtidspunkt, gøres det på følgende måde:

I midterkolonnen finder man gruppen af funktioner, som hedder 'Dato og tid'. Her vises funktionen 'now()', der vil returnere det eksakte tidspunkt, når funktionen bliver kaldt, formateret efter ISO standarden, d.v.s. på formen år-måned-dag-T-time:minut:sekund, f.eks. '2022-08-01T06:08:22'. Dette er ikke så læsevenligt, og det må man derfor ændre.

Det gør man ved at sende resultatet af ’now()’ videre til funktionen 'format_date()', som står i samme gruppe i Feltberegneren. 'format_date()' tager 2 parametre - den første er et tidspunkt, altså 'now()'-funktionen og den anden er en tekststreng, der beskriver det ønskede format. På denne måde kan man helt frit kombinere de forskellige dele af dato-/tidsangivelsen samt indsætte de ønskede skilletegn, f.eks. format_date( now(), 'dd-MM-yyyy'), som returnerer tidspunktet formatteret som ’01-08-2022’. Af velegnede koder til at formatere dato/tid har man følgende:

Kode	Format
d	Dag uden foranstillet nul, hvis mindre end 10 (1-31)
dd	Dag med foranstillet nul (01-31)
ddd	Kort ugedagsnavn ('man' - 'søn')
dddd	Fuldt ugedagsnavn ('mandag' - 'søndag')
M	Måned uden foranstillet nul (1-12)
MM	Måned med foranstillet nul (01-12)
MMM	Kort månedsnavn ('Jan' - 'Dec')
MMMM	Fuldt månedsnavn ('januar' - 'december')
yy	Årstal som to cifre (00-99)
yyyy	Fuldt årstal (4 cifre)
h	Time uden foranstillet nul (0-23 eller 1-12, hvis vist som AM/PM)
hh	Time med foranstillet nul (00-23 eller 01-12, hvis vist som AM/PM)
H	Time uden foranstillet nul (0-23, også hvis vist som AM/PM)
HH	Time med foranstillet nul (00-23, også hvis vist som AM/PM)
m	Minut uden foranstillet nul (0-59)
mm	Minut med foranstillet nul (00-59)
s	Sekund uden foranstillet nul (0-59)
ss	Sekund med foranstillet nul (00-59)
z	Millisekund uden foranstillet nul (0-999)
zzz	Millisekund med foranstillet nul (000-999)

Eksempler:

d. MMMM yyyy	1. august 2022
dd-MM-yy hh:mm	01-08-22 06:08
dddd d. MMMM yyyy	mandag 1. august 2022
hh:mm:ss	06:08:22

TIP: Hvis man gerne vil formattere dato/tid, så én af format-karakterne indgår som ”almindeligt”bogstav– f.eks. i en ofte anvendt dansk formattering: ’mandag d. 1. august 2022’, så kræver det en lille finte, fordi bogstavet ’d’ er en format-karakter.

I stedet for det ønskede bogstav indsættes en anden, ikke-anvendt karakter (f.eks. $-tegn), og denne udskiftes så til sidst ved hjælp af replace-funktionen: replace(format_date(now(),'dddd $ d. MMMM yy'),'$','d.')

Målepind og målforhold

Man bruger værktøjet 'Tilføj ny målestok' til såvel indsættelse af en målepind som til angivelse af et målforhold/skala. Begge dele er selvfølgelig dynamiske, således at de ændrer sig, hvis man zoomer ud eller ind i kortet.

Vælg værktøjet og træk en firkant i kortet, hvor målepinds-/målforholdsrammen ønskes placeret. Målepinden tegnes herefter med standard-udformningen:

Herefter kan udseendet tilpasses på en række forskellige måder. De væsentligste er følgende:

Hovedegenskaber

Kort: Her vælger man den kortramme, som målepinden/målforholdet skal gælde for. Dette er kun relevant, hvis man har mere end én kortramme, ellers vælges den eksisterende kortramme som standard.

Stilart: Her vælger man den overordnede stilart for målepinden/målforholdet. Der er følgende valgmuligheder:

• Enkel boks: Dette er standard-valget (udseendet ses ovenfor), hvor målepinden består af en række enkeltbokse.

• Dobbeltboks: I stedet for én boks pr enhed er der to bokse, skiftevis sort/hvid og hvid/sort.

  
• Linjemærker i midten: En linje med intervalmarkeringer, som skærer linjen og går på begge sider af denne.

  
• Linjemærker nede: Samme som ovenstående, men kun med intervalmarkeringer under linjen.

• Linjemærker oppe: Samme som ovenstående, men kun med intervalmarkeringer over linjen.

• Stepped line: Intervalmarkeringer som i linjemærker i midten, men målepinden tegnet skiftevis foroven og forneden.

  
• Hollow: Uden udfyldte markeringer.

  
• Numerisk: I stedet for målepind, vises det numeriske målforhold, f.eks. 1:4.000 eller 1:4.692.

Hvis man gerne vil have vist både målepind og målforhold, indsætter man bare to målepinde med de ønskede formateringer.

Når det grundlæggende udseende er fastlagt, kan man finjustere med følgende indstillinger:

Kategorien ’Enheder’: 'Enheder' er ikke tilgængelige, hvis man vælger stilen 'Numerisk'.

Målestokkens enheder: Her kan vælges en række andre enheder, men meter er det hyppigst anvendte.

Enhedsmultiplikator til label: Her kan angive, at man ønsker at multiplicere enhederne på målepinden med en given faktor. Dette er en alternativ metode til at få vist målepinden i kilometer i stedet for meter.

Label til enheder: Den label, der ønskes vist for enden af målepinden. Skifter automatisk, når man skifter enheder.

Kategorien ’Segmenter’: Denne er heller ikke tilgængelig, når stilen er valgt til 'Numerisk'.

Segmenter: Her kan man angive antallet af segmenter hhv. til højre og venstre for nul på målepinden. Sætter du venstre til 0, starter målepinden ved 0.

Fast bredde/tilpas segmentets bredde: Her vælges mellem to alternative måder at fastlægge målepindens udseende på.

• Fast bredde: Vælges denne, angiver man det antal enheder, som denne faste bredde skal bestå af - i dette tilfælde 75 m. Hvis målforholdet i kortet ændres, vil hele målepinden blive længere, da antal segmenter og disses bredde er fast.

• Tilpas segmentets bredde: Her vil QGIS tilpasse antallet af enheder pr. segment, så målepindens samlede længde (i plottet) bliver mellem de to angivne værdier (her 50 og 150 mm).

Højde: Angiver målepindens højde.

Right segments subdivision: Er kun aktuel for typerne ’Linjemærker i midten’, ’Linjemærker nede’ og ’Linjemærker oppe’ og anvendes til at angive antallet af sektioner, som højreside segmenterne skal have.

Sudivisions height: Her angives højden på markeringerne på sektionerne på højresiden.

Signaturforklaring

Signaturforklaring er en boks eller tabel, som viser de i kortet anvendte symboler med en tekst, som forklarer, hvad de betyder. En sådan indsættes med knappen 'Tilføj tegnforklaring' og ”forbindes” med den kortramme, hvis symboler den forklarer (som standard forbindes til den kortramme, som signaturforklaringen placeres i).

Klik på knappen og træk en ramme i printet, hvor signaturforklaringen ønskes placeret. QGIS indsætter herefter en standard signaturforklaring indeholdende de lag, som findes i den angivne kortramme.

Under hovedegenskaber kan man indsætte signaturforklaringens titel og ændre hvilken kortramme, signaturforklaringen er knyttet til. Man kan desuden angive en tekst, som skal anvendes/fortolkes som linjeskift samt om signaturforklaringen skal arrangeres med symboler til venstre eller højre for teksten.

Fluebenet i ’Tilpas til indhold’ bestemmer om rammens størrelse justeres til det aktuelle indhold.

Herunder – i ’Elementer til tegnforklaring’ – vælges, om signaturforklaringen skal autoopdateres, når kortindholdet ændres, eller om man selv vil bestemme, hvilke lag, der skal vises i signaturforklaringen.

Hvis man fjerner fluebenet i 'Auto-opdatér', bliver værktøjerne under laglisten aktive, og med disse kan man skjule eller fjerne elementer, som man ikke vil have vist i signaturforklaringen.

Man kan ændre rækkefølgen på elementer i signaturforklaringen ved at trække dem op/ned eller med knapperne og .

Man kan desuden gruppere lag, fjerne og genskabe elementer, redigere lagnavne og symbologi samt tilføje et filter.

De øvrige knapper anvendes således:

• anvendes til at oprette en laggruppe i signaturforklaringen.

• anvendes til at tilføje lag, mens knappen fjerner lag, grupper og symbolklasser.

• anvendes til at editere lag, gruppenavn eller titel. Man kan også ændre lagtitel ved at dobbeltklikke på elementet.

• bruges til at angive udtryk, som tilpasser symbol labelen.

• tilføjer antallet af objekter til elementet i signaturforklaringen.

• anvendes til at angive et filter, som bestemmer hvilke elementer, der vises.

Ofte ønsker man f.eks. ikke, at grundkortet med alle dets lag skal vises i signaturforklaringen.

Under laglisten finder man to yderligere valgmuligheder, som henholdsvis filtrerer signaturforklaringen til kun at vise de lag, som er indeholdt i det givne kortudsnit eller i det aktuelle atlasobjekt (se senere i afsnittet om atlas-print).

Print kort eller gem kort i grafikfiler

Når kortet er færdigt, ønsker man typisk at printe dette eller gemme det i en fil i et passende grafikformat til videre anvendelse.

Hertil anvendes nedenstående knapper i værktøjslinjen:

Skal kortet printes foregår det ved at vælge første knap, og herefter printe på standard-manér.

Knap nr. 2 anvendes til at gemme i et standard grafik-format. Her understøttes mange grafik-formater, bl.a. BMP, JPEG/JPG, PNG og TIF/TIFF.

Knap nr. 3 gemmer i SVG-format, som er et vektorbaseret format. Det betyder, at det egner sig godt til at blive forstørret (eller formindsket) i et eksternt grafikprogram uden at de forringer kvaliteten. For eksempel ved levering af kortmateriale til en grafiker kan dette (eller det efterfølgende PDF) være det mest velegnede.

Knap nr. 4 eksporterer i PDF-format.

Printskabeloner

Når man har en færdig printopsætning med f.eks. korthoved, logo, faste og dynamiske tekster, signaturforklaring, nordpil m.v., vil man ofte ønske at gemme og genanvende denne opsætning som en skabelon ved udarbejdelse af andre plots eller med nogle ændringer til print i andre papirformater eller lignende.

Man gemmer en printopsætning som en skabelon ved at vælge 'Gem som skabelon' i værktøjslinjen eller via menuen ’Layout’ → ’Gem som skabelon’.

Herved åbner man folderen med printskabeloner, og man giver skabelonen et sigende og genkendeligt navn. Det kan være en god idé at inkludere papirformat og -retning i navngivningen (f.eks. A4L, A4S, og A3L), så man hurtigt kan genfinde en given skabelon.

Oprettelse af nyt print fra skabelon

Når man vil oprette et nyt print fra en eksisterende skabelon, vælges 'Projekt' → 'Layout Manager' i menuen i QGIS, hvorved dialogen til nedenfor til venstre åbnes.

Her kan man enten blot trykke ’Opret…’ og angive et navn på layoutet, hvis man vil starte på en ”blank bane”, eller man kan folde dropdown boksen ud (vist til højre) og vælge én af de standardskabeloner, man tidligere har udarbejdet og gemt.

Før man kan anvende printskabeloner, skal man huske at opsætte én (eller flere) foldere til dette i ’Indstillinger’ → ’Indstillinger’ under fanen ’Layouts’. Her angives den/de ønskede folder/foldere i boksen ’Layoutstier’.

Et par tips om printlayouts og -skabeloner

QGIS vil som udgangspunkt gemme alle oprettede printlayouts i projektfilen. Dette betyder – på sigt og især hvis man printer meget – at der kan ligge mange printlayouts i projektet. Dette kan gøre projektfilen (qgz-filen) relativt omfattende og kan give en langsom projektindlæsning.

Derfor anbefales det enten at slette printlayouts, når man har printet/gemt det print, man udarbejdede, eller at genbruge printlayouts, hvis udseendet er det samme, og det blot er kortindholdet (placering, målforhold etc), der er ændret.

Plot af atlas

Sommetider står man i en situation, hvor det område, man ønsker printet, i kombination med det målforhold, man gerne vil printe i, bliver for stort til at kunne være på det papirformat, som man har til rådighed eller som er praktisk.

I sådanne situationer kan man (især hvis det er et tilbagevendende behov) med fordel bruge QGIS’ atlas-funktion, som gør det muligt at plotte/printe kortbøger eller kort opdelt over flere sider automatisk – enten til en printer/plotter eller til PDF- eller grafiske filformater.

Atlas-funktionen er meget omfattende og rummer mange muligheder, og det efterfølgende beskriver blot den basale anvendelse af funktionen.

Datagrundlag

Atlas-funktionens formål er at fordele kortindholdet på flere sider i printet/plotfilen. Det, der bestemmer opdelingen, er et polygon-lag, hvor hver polygon printes på en ny side. Dette polygonlag kaldes et dækningslag, og det kan enten være synligt eller usynligt i det endelige print. Slutresultatet er således et print med én side pr. polygon i dækningslaget (medmindre der sættes et filter på dækningslaget).

Typisk vil dækningslaget være udformet på én af følgende to måder:

1. Et gitter af regulære rektangler, som tilsammen dækker det område, der ønskes plottet. Denne type dækningslag giver som slutresultat et antal kortblade til en ”kortbog” i stil med gamle dages Topografisk Atlas eller Kraks kort. Alle sider vil være i samme målforhold og kan enten defineres med eller uden overlap. Et sådant net af rektangler kan i mange tilfælde med fordel være forsynet med et ”kortblads­nummer”, som gør det muligt at angive det enkelte kort­blads placering i nettet.

   
2. Et lag bestående af irregulære polygoner, der ofte er eksisterende distrikter eller områder. Det kunne f.eks. være kommunepolygoner (som vist nedenfor), lokalplan­områder, spildevandsoplande eller arbejdsdistrikter, som kan anvendes til at plotte en serie kort, som hver især dækker ét af de nævnte områder, f.eks. ét kortblad pr. kommune. I denne type dækningslag – og især hvis polygonerne er af meget forskellig størrelse – vil man ofte vælge et individuelt målforhold til det enkelte område, så man får størst muligt målforhold ift det givne papirformat.

   

Nedenfor beskrives den første (og hyppigst forekommende) udformning af dækningslag. Som nævnt vil man med udformning 2 ofte allerede have et dækningslag, der indgår i kortet.

Fremstilling af et regulært dækningslag

Hvis der skal plottes med et rektangulært dækningslag, skal et sådant først fremstilles. Det kan gøres på mange måder; her følger en beskrivelse, hvor der udarbejdes kortblade, som dækker Kolding Kommune i stående A3-format med et målforhold på 1:25.000:

1. Man starter med at lave et tomt print-layout. Som altid vælger QGIS at præsentere en liggende A4 som papirformat.

2. Højreklik hvor som helst på den tomme side og vælg ’Egenskaber for side…’ → nu vises sidelayoutet i fanen til højre → vælg nu A3 og stående format/portræt.

3. Indsæt en kortramme med den størrelse, der ønskes, og ret skalaen til det ønskede målforhold.

4. Tjek kortrammens egenskaber, og aflæs bredde og højde på kortrammen under ’Position og størrelse’. Man kan eventuelt justere størrelsen til lidt ”runde tal” (f.eks. 297 x 420 mm), så bliver nedenstående beregninger lidt ”pænere”.

5. Herefter beregnes kortbladenes størrelse i virkeligheden ud fra plotrammens højde/bredde og det valgte målforhold. Hvis kortrammen dækker hele A3-siden, bliver højden af kortbladene 0,42 m x 25.000 = 10.500 meter, mens bredden bliver 0,297 m * 25.000 = 7.425 meter.

6. Nu findes nederste, højre (minimum x/y) og øverste, venstre (maximum x/y) hjørnes koordinater i virkeligheden for det samlede plotområde ved at holde musecursoren over først det ene og så det andet punkt. Koordinaterne aflæses i koordinatvinduet nederst i statusbjælken (og afrundes til ”pæne” tal), hvorved fremkommer de to koordinatsæt min x/y = (512400, 6128800) og max x/y = (545800, 6165000).

7. I processeringsværktøjskassen (vælg i menuen ’Processering’ → ’Værktøjskasse’) søges efter værktøjet ’Opret grid’.

   
8. I værktøjets dialogboks indtastes følgende oplysninger:

   1. Gridtype: Rectangle (Polygon)

   2. Gridudbredelse: Indtast koordinaterne fra pkt. 6 (OBS: Rækkefølgen skal være xmin, xmax, ymin, ymax!!)

   3. Horisontalafstand: 7.425 meter

   4. Vertikalafstand: 10.500 meter.

   5. ’Horisontalt overlay’ og ’Vertikalt overlay’ kan anvendes, hvis man ønsker et overlap mellem de enkelte kortblade. Dette overlap skal så være indregnet i kortrammestørrelsen under pkt. 5. I dette tilfælde er valgt standard-værdien 0.

   6. Grid CRS: Her angives det ønskede koordinatsystem – som regel ’EPSG 25832 – ETRS89 / UTM Zone 32N’.

   7. Grid: Her kan eventuelt vælges at skrive direkte til en fil, men ofte er det en fordel af beholde standard-indstillingen ’Opret midlertidig lag’, og så først gemme til fil, når man har det ønskede resultat.

   8. Tryk nu på ’Kør’-knappen.

9. Der genereres et rektangulært grid med udgangspunkt i øverste, venstre rektangel, der starter i xmin, ymax, og herefter genereres rektangler lodret og vandret, så det angivne område som minimum dækkes.

10. Hvis placeringen skal justeres, kan man enten slette det generede og starte forfra med ændrede parametre – eller man kan gøre laget redigérbart og rette tingene manuelt, f.eks. var at selektere alle rektangler, og flytte disse med ’Flyt objekt’ værktøjet.

11. Hvis der skal oprettes kortbladsnumre, laves et tekstfelt i attributtabellen til formålet, og man angiver den ønskede kortbladsnummerering, f.eks. A1, A2, B1, B2, C1, C2 etc eller 01, 02, 03, 11, 12, 13, 21, 22, 23 etc i de oprettede rektangler.

12. Afslutningsvist anbefales det at gemme polygonlaget, så det er nemt at genbruge dette dækningslag ved fremtidige udtegninger. Den nemmeste måde at gemme på er at højreklikke på laget i lagpanelet og vælge ’Gør permanent…’ og f.eks. vælge at gemme det i en GeoPackage.

Opsætning af atlas

Herefter skal man nu sørge for, at print-layoutet anvender det genererede dækningslag i atlas-opsætningen.

Man vælger først fanen ’Atlas’ og sætter flueben i checkboxen ’Opret et atlas’. Herefter vælges hvilket lag, der skal anvendes som dækningslag.

Hvis dækningslaget ikke skal være synligt i printet, sættes flueben i ’Skjul dækningslag’.

Hvis der findes en attribut med kortblads­numre, vælges denne under ’Sidenavn’.

Skift nu til egenskaber for selve kortrammen, og sæt et flueben ud for ’Styret af Atlas’.

I dialogboksen under skal følgende vælges:

• Margen om objekt: Her angives hvor stor en procentdel margen/overlap, der ønskes omkring det enkelte kortblad. Hvis værdien sættes over 0%, vil der være et overlap mellem de enkelte kortblade svarende hertil. Dette betyder, at målforholdet vil blive tilsvarende mindre end det, der blev anvendt til beregningen af dækningslaget ovenfor. Hvis der vælges 0%, vil målforholdet passe.

• Foruddefineret skala (best-fit): Vælges typisk, når man har irregulære polygoner, så de enkelte kortblade bliver printet i det målforhold, som passer bedst til den tilhørende dækningspolygon.

• Fast skala: Et alternativ til første mulighed, hvor alle kortblade er i samme, foruddefinerede målforhold.

Når dette er på plads, kan man vælge ’Vis eksempelvisning for atlas’ (1. knap fra venstre i nedenstående værktøjsbjælke). Herefter aktiveres comboboksen med de tilgængelige navigationsknapper til højre og venstre herfor. Man enten bladre frem og tilbage med knapperne eller ved at vælge et specifikt kortblad i comboboksen.

Med henholdsvis printerknappen og eksportérknappen kan man herefter trække samtlige kortblade ud på enten en printer eller i et grafisk format/PDF.