Redigering af attributdata
GIS systemer er født med muligheden for at knytte egenskabsdata (også kaldet attributter) til de geometriske objekter, som man arbejder med. For eksempel kan et punkt, som repræsenterer en adresse være forsynet med to tekstfelter, hvor man angiver henholdsvis vejnavn og husnummer på adressen, eller en polygon/flade, som repræsenterer en matrikel kan indeholde oplysninger om matriklens ejerlav og matrikelnummer.
Et lag kan indeholde et principielt ubegrænset antal egenskaber/attributter, som defineres med datatype og lignende oplysninger om attributtens natur.
Alle attributter vises i en attributtabel, der ligner et regneark, hvor hvert objekt har en række, og hver række et antal kolonner (svarende til antallet af attributter).
Man kan åbne attributtabellen for et lag på flere forskellige måder, to af de typiske er enten ved at højreklikke på laget og vælge 'Åbn attributtabel' eller ved at klikke på knappen i værktøjslinjen.
Attributtabellen kan enten anvendes som et "flydende" vindue ovenpå eller ved siden af kortet, eller det kan være "docket", d.v.s .fastgjort i QGIS brugerfladen langs top, bund eller siderne. Standardopsætningen er ”docket” under kortvinduet.
Et eksempel på attributtabellen kunne se sådan ud:

Den viste attributtabel er fra Dataforsyningens matrikelflade-lag. Et række mindre interessante attributter er ”klippet ud” i figuren ovenfor, men i de nummererede kolonner viser attributter for:
Matrikelnummer
Ejerlavskode
Kommunekode
Registreret matrikelareal
Inkluderet vejareal
Værktøjer i attributtabellen
Attributtabellen indeholder en værktøjslinje øverst til venstre, hvor man bl.a. kan starte og stoppe redigering, gemme ændringer, filtrere indholdet og lave andre selektioner, beregne nye værdier for udvalgte eller alle objekter og meget andet.
Værktøjerne i attributtabellens værktøjslinje har følgende funktioner (eventuel tastaturgenvej er angivet længst til højre):
![]()
Start/stop redigering
Slår redigering til og fra afhængig af aktuel tilstand. Dette har samme effekt, som at slå redigering til/fra i digitaliseringsværktøjs-linjen. Med attributtabellen/laget i redigerings-tilstand kan de enkelte objekter i laget redigeres i såvel kortvinduet (geometri) som i attributtabellen (egenskaber). Redigering i attributtabellen foretages ved at placere markøren i den ønskede attribut for det ønskede objekt og indtaste/ændre til den ønskede værdi.
Ctrl+E
![]()
Start/stop multiredigering
Starter eller slutter multiredigering, d.v.s. muligheden for at ændre en given attribut for flere udvalgte objekter samtidig.
![]()
Gem ændringer
Når man ændrer data (såvel geometri som attributter), sker ændringen i første omgang kun i QGIS. For at gemme de foretagne ændringer tilbage i datakilden (filen, databasen etc) aktiveres denne knap (eller den tilsvarende på digitaliseringsværktøjs-linjen). Dette betyder også, at man kan fortryde alle ændringer siden seneste lagring ved at afslutte redigering uden at gemme!!
![]()
Genindlæs tabel
Genindlæser data i tabellen, f.eks. hvis et eksternt program har ændret disse.
![]()
Tilføj objekt
Tilføjer et nyt objekt til attributtabellen. Bemærk, at hvis man tilføjer et objekt på denne måde, så får det ingen geometri!! Man kan sagtens have valide objekter uden geometri, men det giver kun i sjældne tilfælde mening. Derfor er det også kun i sjældne tilfælde hensigtsmæssigt at anvende denne knap til at oprette nye objekter. Standardfremgangsmåden er at oprette geometrien først, og så lægge attributter på efterfølgende, som beskrevet i afsnit 5.2 ’Oprettelse af et nyt objekt’.
![]()
Slet udvalgte objekter
Sletter det aktuelle eller de udvalgte objekter fra tabellen.
![]()
Klip objekter
Klipper det eller de udvalgte objekter til klippebordet.
![]()
Kopiér objekter
Kopierer det eller de udvalgte objekter til klippebordet.
Ctrl+X
![]()
Indsæt objekter
Indsæt objekter fra klippebordet - i samme lag eller et andet lag i QGIS. Bemærk at man også kan indsætte objekter i andre programmer, f.eks. som tekst i teksteditorer eller i regneark.
Ctrl+V
![]()
Vælg objekter vha et udtryk
Vælg alle objekter, som opfylder en bestemt betingelse formuleret som et udtryk baseret på én eller flere attributter. Man kan på denne måde f.eks. udvælge alle matrikler større end 2 ha.
![]()
Vælg alt
Vælg alle objekter i laget.
Ctrl+A
![]()
Modsat selektion
”Vender” udvælgelsen, således at ikke-valgte objekter vælges og vice versa.
Ctrl+R
![]()
Fravælg alle
Fjerner udvalget/selektionen fra attributtabellen.
Ctrl+Shift+A
![]()
Vælg/filtrér objekter ud fra formular
Vælg eller filtrer objekter ud fra værdier, som angives i en formular.
![]()
Flyt udvælgelse til toppen
Flytter udvalgte rækker, så de vises øverst i attributtabellen.
![]()
Panorér kort til de valgte rækker
Anvendes til at panorere til det eller de i attributtabellen udvalgte objekter i kortet – med uændret målforhold.
![]()
Zoom kortet til de valgte rækker
Samme som ovenstående, men i dette tilfælde tilpasses målforholdet, så de valgte objekter fylder kortvinduet.
![]()
Nyt felt
Indsætter en ny attributkolonne i datakilden.
Ctrl+W
![]()
Slet felt
Sletter et felt/kolonne fra datakilden.
![]()
Organisér tabelkolonner
Anvendes til at ændre på kolonnerækkefølge i brugerfladen og tænde/slukke for kolonner (rækkefølgen ændres ikke i underliggende datakilde).
![]()
Feltberegner
Åben feltberegneren - se mere herom i selvstændigt afsnit 6.2 ’Feltberegneren’.
Ctrl+I
![]()
Betinget formattering
Opsæt formattering af attributtabellen, så eksempelvis felter med en kritisk værdi fremhæves.
![]()
Fastgør attributtabel
Anvendes til at fastgøre (”docke”) attributtabellen i QGIS brugerfladen (eller det modsatte, hvis den allerede er ”docket”).
![]()
Handlinger
Vis handlinger på feltet.
Du kan læse mere om at arbejde med attributtabellen her: https://docs.qgis.org/3.22/en/docs/user_manual/working_with_vector/attribute_table.html
Feltberegneren
Feltberegneren er baseret på en dialogboks, som anvendes mange andre steder i QGIS, og beskrivelsen i dette afsnit gælder selvfølgelig også her.
Feltberegneren anvendes til at beregne nye værdier i et givet felt i det aktive lag. Hvis laget ikke er i editeringstilstand i forvejen, slås editeringstilstand automatisk til.
Dialogboksen ser ud som angivet her:

Dialogboksen indeholder følgende valgmuligheder (beskrevet fra oven og venstre mod højre):
Opdatér kun x valgte objekter: Hvis der er udvalgt objekter på det aktive lag, er denne mulighed som standard krydset af (i ovenstående eksempel er der udvalgt 2 objekter). I så fald opdateres kun den valgte attribut kun for de selekterede objekter. I øvrige tilfælde (når denne mulighed ikke er krydset af) opdateres alle lagets objekter.
Opret nyt felt eller Opdatér eksisterende felt: Her vælges, om der ønskes oprettet et nyt felt til den beregnede værdi, eller om den skal indsættes i et eksisterende felt. De følgende valgmuligheder afhænger af, om man vælger det ene eller det andet:
Ved oprettelse af nyt felt:
Opret virtuelt felt: Hvis man blot har behov for den beregnede værdi midlertidigt og ikke ønsker den gemt permanent, vælges denne mulighed. QGIS opretter så et felt, som ikke gemmes i laget/databasen efterfølgende.
Output feltnavn: Angiv det ønskede feltnavn.
Outputfeltets type: Angiv datatypen for feltet.
Output feltlængde/Præcision: Angiv den ønskede feltlængde og præcision (antal decimaler).
Ved opdatering af eksisterende felt:
I dropdown boksen vælges det felt, som ønskes opdateret.
Udtryk: Her skrives det ønskede regneudtryk i boksen til venstre. Ovenfor er angivet funktionen '$area', som indsætter hvert enkelt objekts areal i det valgte felt.
I det midterste felt er der mulighed for at hente ønskede udtryk/funktioner samlet i en række kategorier, som kan foldes ud og viser de i kategorien indbyggede funktioner. I boksen til højre vises en hjælpetekst med vejledning til den valgte funktion.
Funktionskategorierne rummer bl.a. følgende muligheder:
Aggregerede: Her findes funktioner, der aggregerer værdier over lag og felter. Eksempler er 'max_length'/’min_length’, som kan anvendes til at finde længste/korteste tekststreng i et givet felt i laget, og 'count_distinct', som kan returnere antallet af forskellige værdier i et givet felt i laget.
Betingelser: Giver mulighed for at bygge betingelser ind i ens udtryk, f.eks. 'if', ’CASE’ eller ’coalesce’. Sidstnævnte giver mulighed for at returnere en alternativ værdi, såfremt den forespurgte værdi er NULL.
Custom: Her findes egen-udviklede og gemte funktioner.
Dato og tid: Funktioner som håndterer dato og tid, f.eks. ’format_date’, som kan formattere en datoværdi som ønsket, og 'now', som returnerer aktuelt dato og klokkeslæt.
Farve: Funktioner, der bruges til at beregne farveværdier.
Felter og værdier: Her ligger funktioner, som kan anvendes til at indarbejde værdien af andre felter i objektet i beregningen af det givne felt. Hvis man f.eks. ønsker at beregne volumen af en ledning, kan man ud fra en lagret dimensionen (i dette tilfælde i feltet 'dim') beregne volumen ud fra følgende formel: $length * pi() * (”dim”/2)^2
BEMÆRK: Generelt gælder der, at indholdet af et felt angives som feltnavnet i gåseøjne ("dim"), men en tekststreng angives i enkelt apostroffer ('tekst').
Filer og stier: Funktioner til manipulation af fil- og stinavne.
Fuzzy matching: Indeholder funktioner til fuzzy sammenligning af værdier.
Generelt: Indeholder generelle funktioner.
Geometri: Her findes funktioner, som returnerer noget vedrørende objekternes geometri, f.eks. $area (for en polygons areal), $length (for længden af et linjeobjekt), $x/$y/$z (for x/y/z koordinaten af et punkt) eller centroid() for en polygons centroide.
Konverteringer: Indeholder funktioner til konvertering mellem datatyper.
BEMÆRK: Funktioner, som starter med et dollartegn (f.eks. ’$area’ og ’$x’), tager implicit udgangspunkt i det objekt, der regnes på, mens funktioner uden dollartegn (f.eks. ’area’ og ’x’) kan anvendes på alle objekter eller det aktuelle objekt ved at angive geometrien som parameter. Hvis det aktuelle objekts geometri skal anvendes, gøres dette ved at angive ’$geometry’ som parameter.
Kort: Denne kategori indeholder funktioner til oprettelse og manipulation af 'kort'data-strukturer (også kendt som 'dictionary objects', 'key-value pair' eller 'associative arrays'). Man kan tildele værdier til de givne nøgler. Rækkefølgen af nøgleværdi-par (key-value-pairs) i kortobjektet er irrelevant.
Kortlag: Indeholder en liste over kortlagene i det aktuelle projekt.
Matematik: Indeholder matematiske funktioner, som f.eks. pi() (der returnerer værdien af pi), sin() (der returnerer sinus af en værdi), round() (som afrunder en decimalværdi til et ønsket antal decimaler) eller sqrt() (der returnerer kvadratroden af en værdi).
Operatorer: Indeholder matematiske operatorer, som plus, minus m.v.
Rastere: Funktioner til rasterberegninger.
Række og attributter: Indeholder funktioner, som returnerer værdier vedrørende det aktuelle objekt.
Rækker: Denne gruppe indeholder funktioner til oprettelse og manipulation af arrays (også kendt som listedatastrukturer). Rækkefølgende af værdier i et array har betydning, hvilket er modsat 'kort'-datastruktur, hvor rækkefølgen af nøgleværdi-par er irrelevant og værdierne er identificeret ud fra deres nøgler.
Seneste: Indeholder de senest anvendte funktioner, og dermed en genvej til disse.
Tekststrenge: Denne gruppe indeholder funktioner som bruges på tekststrenge, fx erstat, konverter til store bogstaver.
Variabler: Denne gruppe indeholder dynamiske variable som kan indsættes i søgesætninger/udtryk
Last updated