Geoprocessering i QGIS

Geoprocessering refererer til en række operationer, der anvendes til at manipulere og analysere geospatiale data. Disse operationer kan omfatte alt fra simple opgaver som at klippe og sammenflette lag til mere komplekse analyser som hydrologisk modellering og terrænanalyse. Her er nogle nøgleaspekter af geoprocessering:

  1. Data transformation: Ændring af data fra en form til en anden, f.eks. reprojektering af koordinatsystemer eller konvertering af dataformater.

  2. Spatial analyse: Analyse af rumlige relationer mellem geografiske objekter, såsom at finde nærmeste naboer, beregne afstande eller identificere overlapninger.

  3. Overlay operationer: Kombinering af flere lag for at skabe nye lag, der indeholder information fra de oprindelige lag. Eksempler inkluderer union, intersect og difference.

  4. Buffering: Oprettelse af bufferzoner omkring geografiske objekter for at analysere påvirkninger inden for en bestemt afstand.

  5. Raster operationer: Arbejde med rasterdata, som kan inkludere operationer som reklassificering, filtrering og beregning af terrænmodeller.

  6. Automatisering: Brug af modeller og scripts til at automatisere gentagne geoprocesserings-opgaver, hvilket sparer tid og reducerer risikoen for fejl.

Geoprocessering i QGIS foregår i QGIS' processing framework, som er et kraftfuldt værktøj, der gør det muligt at udføre en bred vifte af geospatiale analyser og datahåndteringsopgaver. Her er en kort oversigt over, hvordan det fungerer:

  1. Opsætning af Processing Framework: Første gang du vil lave geoprocessing, skal du aktivere Processing frameworket i QGIS. Dette gør du i Plugin-administratoren ved at sætte flueben ud for 'Processing' plugin'et.

  2. Brug af Toolbox: Ved at aktivere Processing får du adgang til Toolbox'en, som er hjertet af QGIS' processing framework. Her finder du en lang række algoritmer, som du kan anvende på dine data. Algoritmerne spænder fra simple operationer som buffer og klipning til mere komplekse analyser som hydrologisk modellering og punktsky håndtering.

  3. Kørsel af algoritmer: Når du har valgt en algoritme, kan du indstille inputparametrene og køre algoritmen. Resultaterne kan gemmes som nye lag i dit QGIS-projekt.

  4. Model Designer: QGIS tilbyder også en model designer, hvor du kan oprette mere eller mindre komplekse workflows ved at kæde flere algoritmer sammen. Dette er nyttigt til automatisering af gentagne opgaver samt til dokumentation og kvalitetssikring af disse.

Processing Toolbox

Toolbox'en er som nævnt der, hvor det hele sker - eller i hvert fald der, hvor det hele sættes i gang.

Efter en standard-installation og før installation af diverse plugins (som i nogle tilfælde tilføjer elementer til Toolbox'en) ser den således ud:

Processing Toolbox

Toolbox'en viser en liste over alle tilgængelige algoritmer, grupperet i forskellige blokke kaldet Providers, samt brugerdefinerede modeller og scripts, som du kan tilføje for at udvide værktøjssættet. Derfor er toolbox'en adgangspunktet til at køre dem, enten som en enkelt proces eller som en batchproces, der involverer flere udførelser af den samme algoritme på forskellige sæt af input.

I den øverste del af toolbox dialogen finder man knapper til at:

  • Arbejde med modeller processingModel :

    • Create New Model…

    • Open Existing Model…

    • Add Model to Toolbox…

  • Arbejde med scripts pythonFile :

    • Create New Script…

    • Create New Script from Template…

    • Open Existing Script…

    • Add Script to Toolbox…

  • Åbne historik panelet processingHistory

  • Åbne Resultat vinduet processingResult

  • Sætte toolbox'en i 'in-place modification' tilstand med Edit Features In-Place knappen processSelected:

    • Kun algoritmer, som kan afvikles på det aktive lag uden at oprette nye lag, vises.

  • Åbne Options dialogen optionsarrow-up-right

Under denne toolbar finder man søgeboksen searcharrow-up-right . Denne kan bruges til at lokalisere det værktøj, man leder efter og gerne vil bruge.

Algoritme dialogboksen

Når du har fundet den ønskede algoritme og dobbeltklikker på denne, vises en dialogboks, som er bygget op over samme skabelon som nedenstående. I dette tilfælde er det Centroide-funktionen fra gruppen 'Vector geometry', der vises. Både gruppens og algoritmens navn vises øverst i dialogboksens titelbjælke.

Algoritme Dialog: Centroids algoritmen

OBS: Dette kapitel er under udarbejdelse, og vil blive udvidet i den kommende tid.

Last updated