Redigering af geometrien i vektordata
De fleste vektorbaserede kortlag kan redigeres og vedligeholdes i QGIS. Enkelte dataformater er dog kun tilgængelige for læsning - f.eks. data i Esri filgeodatabaser eller i CAD formater.
Digitaliseringsværktøjslinjen anvendes til at igangsætte redigering af det aktive lag. Værktøjslinjens udseende (og de tilgængelige værktøjer) er – pånær knappen som opretter nye objekter – ens, uanset om det aktive lag er et punkt-, linje eller polygonlag. Nedenfor er vist værktøjslinjen som den ser ud for polygonlag:
Aktuelle redigeringer (bl.a. gem og fortryd)
Slå redigering til/fra
Gem lagredigeringer
Vælg digitaliseringmodus
Tilføj objekt (punkt, linje eller polygon)
Knuderedigering
Redigér valgte objekters attributter
Slet objekt(er)
Klip objekt(er)
Kopiér objekt(er)
Indsæt objekt(er)
Fortryd
Gentag
I tilfælde, hvor det aktive lag ikke er redigérbart, vil værktøjslinjen være vist med en "grå" blyant. Hvis laget er redigérbart, klikker man på den gule blyant i anden knap for at starte redigering.
BEMÆRK: QGIS indeholder ingen funktionalitet til at låse editering på objektniveau, når to eller flere brugere forsøger at editere et objekt samtidig. Dette kan sagtens lade sig gøre, såfremt filformatet understøtter det, men det vil være den bruger, der gemmer ændringerne sidst, der får sine ændringer gemt.
Det er imidlertid vigtigt at understrege, at det kun er et problem, hvis brugerne starter deres editering af præcist samme objekt næsten samtidigt. I alle andre tilfælde vil første brugers ændringer blive vist hos bruger nr. 2.
I normale situationer er det i øvrigt uhyre sjældent, at mere end én bruger vil editere et objekt på samme tid.
Sæt snaptolerance og søgeradius
Begrebet ”snap” dækker over, at man ved redigering i et GIS i mange tilfælde ønsker at sikre, at et digitaliseret punkt placeres præcist oveni et eksisterende punkt i kortet. Man taler i så fald om at snappe til et andet punkt.
En optimal og præcis redigering af et vektorlags geometri afhænger af, at man har opsat snap til de rigtige lag med en hensigtsmæssig snaptolerance og søgeradius for objekters knækpunkter.
Snaptolerancen er den afstand, QGIS anvender, når den søger efter nærmeste knækpunkt og/eller linjesegment, som man prøver at snappe til, når man laver et nyt knækpunkt eller flytter et eksisterende. Eller sagt med andre ord: Snaptolerancen er den maksimale afstand, som man kan forvente, at et afsat punkt bliver flyttet.
Hvis man under redigering klikker i kortet og ikke er indenfor snaptolerancen til et eksisterende punkt/segment, vil QGIS afsætte punktet der, hvor man slipper musen, i stedet for at snappe til et eksisterende punkt/segment.
I forbindelse med redigering vil der selvfølgelig være såvel punkter, som man ønsker at snappe til eksisterende punkter som punkter, der ikke skal snappes.
Snaptolerancen kan sættes på to niveauer – globalt/på projektniveau og konkret for det enkelte lag.
Snapopsætning på projektniveau
Snapopsætningen på projektniveau er den, der anvendes, når man starter ud med et nyt projekt. Man tilgår denne snapopsætning ved via menuen at vælge ’Indstillinger’ → ’Indstillinger…’ og i dialogboksen vælge fanen ’Digitalisering’
I sektionen ’Snapping’ kan man angive, hvad standard-snapopsætningen skal være. Man kan bl.a.:
Vælge om snap skal være aktiveret som standard (når redigering startes) eller ej.
Vælge om der skal snappes til ’Vertex’, ’Kant’, ’Centroide’, ’Midten af segmenter’, ’Line endpoints’ eller ’Areal’ [1].
Angive standard snaptolerance og standard søgeafstand - enten i pixels eller i kort-enheder (typisk meter). Fordelen ved at vælge pixels er, at snaptolerancen er ens uanset kortets målforhold/zoomniveau. Generelt virker en snaptolerance på 8-12 pixels i de fleste tilfælde bedst – men der kan selvfølgelig være personlige præferencer! 😉
Fastlægge om snapdialogen ønskes vist som en flydende/flytbar dialog eller som et docket vindue.
Angive farven på det lille symbol, som indikerer, at man snapper til en given knude, segment etc.
Angive om man ønsker vist tips ved snapværktøj, d.v.s. et lille maptip, som indeholder navnet på det lag, man snapper til.
Angive om snap til ikke-synlige objekter skal tillades.
Snapopsætning på lagniveau
På lagniveau (som "trumfer" den globale opsætning) ved at sætte indstillinger i ’Snap værktøjsbjælken’:
Første knap (”magneten”) slår snap til og fra.
Næste knap vælger den overordnede snap-indstilling. Her har man tre forskellige muligheder for snapping:
’Alle lag’: Man snapper til alle lag, som er tændt i lagpanelet.
’Aktivt lag’: Man snapper kun til andre objekter i det lag, man editerer i.
’Avanceret konfiguration’: Man indstiller individuelt - lag for lag - hvorledes der skal snappes til det givne lag.
I sidstnævnte tilfælde angiver du for hvert lag, hvordan snap skal foretages (hvis overhovedet).
Tredje knap og de efterfølgende bokse anvendes til at angive henholdsvis hvad der skal snappes til og med hvilken afstand. Man kan vælge ét eller flere af de angivne snapobjekter. I eksemplet til højre er der valgt snap til både knude (vertex) og segment (kant).
Herefter angives snapafstandens numeriske værdi (i eksemplet 12) og enhed (i eksemplet pixels).
De sidste fem knapper anvendes til følgende formål:
Aktivér topologisk redigering: Beskrives mere detaljeret i afsnit 5.9 ’Topologisk redigering’, men kort fortalt giver topologisk editering nem adgang til f.eks. at vedligeholde et polygontema, hvor de enkelte flader skal støde op til hinanden uden overlap og huller i mellem.
Tillad overlap: Styring af editering af polygonlag. Her sættes om en ny polygon, som digitaliseres i et eksisterende polygonlag må overlappe de eksisterende polygoner eller skal klippes til deres udstrækning.
Aktivér snap ved skæring: Giver mulighed til at snappe til skæringspunkter mellem to linjer i et lag – også selvom ingen af linjerne har knuder i skæringspunktet.
Aktivér tracing: Giver mulighed for at digitalisere ved at følge konturen på et eksisterende objekt automatisk – evt. med en fast forskydning i meter.
Self-snapping: Tillad at nye knuder snappes til tidligere knuder/segmenter i samme objekt (altså det, der er under konstruktion).
Snapvisning under editering
Det er hensigtsmæssigt, at man under editeringsarbejdet kan se, hvor og hvordan QGIS snapper til eksisterende objekter. Som standard viser et lille magenta symbol, om der snappes til knude, segment eller skæring:
Snap til knude: Kasse
Snap til segment: Timeglas
Snap til skæring: Kryds
Hvis man desuden under ‘Indstillinger’ → ‘Indstillinger’ → ‘Digitalisering’ har sat flueben i ’Vis tips til snapværktøj’, så får man vist et lille gult maptip, som fortæller, hvilket lag, punktet, man snapper til, ligger på. Det er en fordel, hvis man snapper til mange lag og/eller punkterne ligger tæt.
Opsætning af søgeradius
Søgeradius er den afstand, som QGIS anvender ved søgning efter knuder, der ønskes udvalgt til editering. Altså når du f.eks. vil flytte en eksisterende knude i kortet og klikker i nærheden af denne, så skal du være indenfor den valgte søgeradius for, at QGIS finder denne knude.
Oprettelse af et nyt objekt
Når redigering er startet, kan et nyt objekt oprettes ved at klikke på knappen ’Tilføj objekt’.
Tegn herefter objektet. Hvis laget er et punkttema, indsættes objektet med et enkeltklik. Hvis laget er et linje- eller polygonlag, indsættes det ønskede antal knuder/knækpunkter og linjen/polygonen afsluttes med højreklik. Det sidste punkt (hvor der højreklikkes) indgår ikke i objektet.
Når man afslutter objektet med højreklik (eller efter indsætning af et punktobjekt), vises en dialogboks, hvor de ønskede attributter kan inddateres:
BEMÆRK: Anvend følgende små fif for at lette digitaliseringen:
Hvis kortet skal flyttes/panoreres, mens man er i gang med at tegne, holder man MELLEMRUM tasten nede og flytter/panorerer kortet med musen. Slip så MELLEMRUM tasten igen og tegning videre.
Man kan slette den sidst tegnede knude, mens man tegner, ved at trykke på DELETE tasten.
Snap kan – om ønsket – hurtigt slås til og fra ved at trykke på ’s’-tasten.
Når man afslutter objektet med højreklik (eller efter indsætning af et punktobjekt), vises en diaogboks, hvor de ønskede attributter kan inddateres:
Ændring af eksisterende objekter
Knudeværktøjet giver mulighed for at manipulere knuderne i eksisterende linje- og polygonobjekter. Med dette værktøj kan man udvælge ét eller flere knudepunkter i objektet og flytte eller slette knuderne.
Når knudeværktøjet er valgt, vil man få vist røde markeringer på alle knækpunkter på det objekt, som man kører musen henover.
Her kan man nu udføre følgende:
Udvælge knudepunkter: Man udvælger et knudepunkt til redigering ved at klikke på det med SHIFT tasten nede, eller ved at klikke og trække et rektangel omkring ét eller flere knudepunkter. Herved skifter markeringen af de(t) valgte objekt(er) farve fra rød til blå. Man kan tilføje flere knudepunkter til de udvalgte ved at klikke på dem med SHIFT nede, og fravælge igen ved at klikke med CTRL tasten nede.
Tilføje knudepunkter: Man tilføjer et nyt knudepunkt imellem to eksisterende knudepunkter ved at pege og klikke på det plus, som dukker op midt på et linjesegment, når man holder musen over dette. Ved første klik oprettes knuden, og den kan nu placeres med endnu et klik.
Man kan tilføje nye knuder før start eller efter slutning af linjen. Dette gøres ved at klikke på det plus, som vises, når man holder musen over linjens start/slutning. Herved oprettes en ny knude, som kan flyttes til den ønskede placering hvorefter man kan tilføje flere punkter. Afslut tilføjelse af knuder med højreklik (ligesom når man opretter nye objekter).
Slette knudepunkter: Når ét eller flere knudepunkter er udvalgt, som beskrevet ovenfor, kan disse slettes ved at trykke på DELETE knappen.
Flytte knudepunkter: Udvælg det eller de knudepunkter, der skal flyttes, som beskrevet ovenfor, og enkeltklik herefter på én af de udvalgte knuder, flyt musen og enkeltklik igen på den ønskede nye placering. Altså ikke ’klik, holde nede og træk’ – men ’klik én gang på knude eller segment og klik igen på ny placering’.
Flytte et helt linjesegment: Klik alle andre steder end midt på segmentet (på plusset, som jo tilføjer en ny knude). Flyt herefter hele segmentet til en ny placering og klik igen.
BEMÆRK: Du kan ikke slette et objekt ved at slette alle dets knudepunkter - det
eneste, du opnår, er et objekt uden geometri!! Ønsker du at slette hele objektet, skal
du i stedet anvende slette knappen i digitaliseringsværktøjslinjen.
Alle ændringer, som laves med knudeværktøjet, kan fortrydes enten direkte med Fortryd-/Undo-knappen i værktøjslinjen - eller via Fortryd/Gentag-panelet.
TIP: Hvis man skal flytte et helt objekt præcist (med snap), kan man ikke anvende ’Flyt objekt’-værktøjet, da dette ikke understøtter snap! I stedet kan man udvælge alle knuder i objektet og tage fat i den knude, som snappes, og flytte denne til den ønskede, nye position. Herved flytter alle øvrige knuder med relativt til den valgte knude - og hele objektet er flyttet præcist.
Knudepunktsredigeringsværktøjet
Hvis man højreklikker på en knude eller segment med knudeværktøjet aktiveret, åbnes panelet Knudepunktsredigeringsværktøj, som indeholder en liste og over alle det valgte objekts koordinater - som minimum x og y, men også z, hvis laget indeholder 3D objekter, samt m (hvis der er lineære referencer) og r, hvis der er cirkulære geometrier.
Eventuelt udvalgte knuder vises med blå fremhævning (som knude nr. 4 nedenfor).
Her kan man tilgå, aflæse og editere koordinaterne på de enkelte knudepunkter direkte - både ændre koordinaterne og slette enkelte knudepunkter.
Klip, kopiér og indsæt objekter
Man kan udvælge objekter med selektionsværktøjet og klippe, kopiere og indsætte objekter i samme lag og mellem forskellige lag i samme QGIS projekt.
BEMÆRK: Man kan klippe/kopiere objekter mellem lag med forskellig geometritype:
Linje til polygon: Linjeobjektet indsættes som en lukket polygon på polygonlaget.
Polygon til linje: Polygonobjektet omdannes til et linjeobjekt, når det indsættes på linjelaget.
Man kan også kopiere et objekt til et eksternt program. I så tilfælde omdannes objektet til tekst, hvor attributter vises i CSV-format, men geometrien vises som OGC Well-Known Text (WKT) format. På lignende vis kan WKT objekter kopieres fra eksterne applikationer og ind i QGIS.
Sletning af objekter
Hvis man ønsker at slette et helt objekt fra et lag, selekteres objektet. Herefter kan det slettes med slette-værktøjet i digitaliseringsværktøjslinjen.
Gem/fortryd redigeringer
Så længe man editerer i et lag, forbliver ændringerne i QGIS. Først i det øjeblik man eksplicit vælger at gemme, bliver ændringerne overført til den datakilde, som data kommer fra.
Ændringer kan gemmes ved at afslutte editering på knappen, der slår til og fra. Såfremt man har ikke-gemte ændringer, vil man blive spurgt, om disse ønskes gemt.
Man kan også gemme løbende (uden at slå editering fra) med 'Gem redigeringer' knappen. Det anbefales at gemme hyppigt for at undgå at miste arbejde, hvis et eller andet går galt.
Endelig kan man gemme med menuen vist til venstre:
Gem for valgte lag: Gemmer ændringer i det aktive lag.
Rul tilbage for valgte lag: Ruller alle ændringer tilbage for det valgte lag (men forbliver i editeringstilstand).
Annuller for valgte lag: Annullerer alle ændringer for valgte lag (og afslutter editering).
De samme funktioner kan udføres samlet for alle lag, der editeres, med de tre sidste menupunkter.
Snap ved flytning af eksisterende objekter
BEMÆRK: Knapperne til flytning af objekter understøtter IKKE snap!!
I stedet anbefales at flytte de enkelte knudepunkter med knudeværktøjet - eventuelt i kombination med en objektflytning.
Hvis man f.eks. skal flytte en stikledning, fordi hovedledningens forløb er ændret (f.eks. efter en opmåling), så starter man med at flytte hele stikledningen med flytte-værktøjet, så startpunktet passer nogenlunde med hovedledningen.
Herefter flyttes stikledningens startpunkt/-knude med knudeværktøjet og selvfølgelig med en passende snap-opsætning (f.eks. snap til punkt og en tolerance på 8 pixels), så det snapper perfekt med hovedledningen.
Anvendelse af avanceret digitaliseringspanel
Når man opretter, omformer eller opdeler nye og eksisterende geometrier, har man også mulighed for at bruge Avanceret digitaliseringspanel. Hermed kan man digitalisere linjer nøjagtigt parallelle eller vinkelrette på en bestemt vinkel eller låse linjer til bestemte vinkler. Desuden kan man indtaste koordinater direkte, så man laver en præcis definition af den nye geometri.
Panelet kan tændes ved i menuen at vælge 'Visning' → 'Paneler' → 'Avanceret digitaliseringspanel' (herefter forkortet ADP) - eller anvend tastatur-genvejen CTRL+4 til at tænde og slukke. Herved åbnes dialogen, som er vist her til højre.
Formålet med ADP er at give brugeren mulighed for at låse koordinater, længder og vinkler, mens man flytter musen under digitalisering i kortvinduet.
Man kan opsætte sådanne begrænsninger med såvel absolutte som relative referencer. Relative reference betyder, at den næste knudes værdier sættes i forhold til den forudgående knude eller segment.
Panelet rummer mange muligheder. I dette afsnit vil vi først og fremmest beskrive, hvordan man ved hjælp af panelet kan lave parallelle og vinkelrette konstruktioner. Men mulighederne for låsning af koordinater, længder og vinkler vil også blive berørt.
BEMÆRK: Selvom ADP er åbnet, fungerer det først, når "trekant/lineal"-knappen længst mod venstre er trykket ind - og denne er kun aktiv, når man skal i gang med at digitalisere et nyt objekt. Vælg derfor 'Tilføj ...objekt' knappen og slå så avanceret digitalisering til (eller fra).
Værktøjer i ADP
I toppen af ADP finder man følgende værktøjer:
Slår ADP til og fra
Slår konstruktionstilstand til og fra
Parallelkonstruktion
Vinkelret eller ortogonal konstruktion
Sæt snap-vinkler
Vis koordinater i maptip ved siden af musemarkøren
Snap indstillinger
Indstillinger for snap af vinkler ved anvendelse af ADP kan ændres ved at klikke på "tandhjuls"-knappen i panelet.
Herefter kan man vælges følgende snapindstillinger:
Snap ikke til fælles vinkler
5.0, 10.0, 15.0, 20.0°… (5 graders intervaller)
10.0, 20.0, 30.0, 40.0°… (10 graders intervaller)
15.0, 30.0, 45.0, 60.0°… (15 graders intervaller)
18.0, 36.0, 54.0, 72.0°… (tiendedele af den fulde cirkel)
22.5, 45.0, 67.5, 90.0°… (ottendedele af den fulde cirkel)
30.0, 60.0, 90.0, 120.0°… (30 graders intervaller)
45.0, 90.0, 135.0, 180.0°… (45 graders intervaller)
90.0, 180.0, 270.0, 360.0°… (90 graders intervaller)
Tastatur genveje
For at gøre arbejdet med ADP hurtigere er der en række tastatur genveje, som man med fordel kan lære:
Tast
Uden andre taster
Med Ctrl+ eller Alt+
Med Shift+
D
Sæt afstand
Lås afstand
A
Sæt vinkel
Lås vinkel
Skift mell. absolut og relativt til sidste segment
X
Sæt X koordinat
Lås X koordinat
Skift mell. absolut og relativt til sidste punkt
Y
Sæt Y koordinat
Lås Y koordinat
Skift mell. absolut og relativt til sidste punkt
Z
Sæt Z koordinat
Lås Z koordinat
Skift mell. absolut og relativt til sidste punkt
M
Sæt M værdi
Lås M værdi
Skift mell. absolut og relativt til sidste punkt
C
Skift til konstruktions tilstand
P
Skift mellem vinkelret og parallel konstruktion
Vinkelret konstruktion
En vinkelret konstruktion f.eks. af en ny ledning, som skal være vinkelret på en eksisterende, foretages på følgende måde:
Aktivér avanceret digitalisering med første knap i panelet:
Klik i kortet, hvor det nye objekt skal starte (evt. med snap til et eksisterende objekt).
Klik på værktøjet 'Vinkelret' i panelet:
Klik nu på den linje, som der skal konstrueres vinkelret på. Dette punkt indgår IKKE i konstruktionen!!
Herefter er konstruktionen af det næste punkt låst vinkelret på den ønskede linje. Såfremt man ovenikøbet kender længden af den linje, man ønsker at tegne, kan dette angives i feltet 'd' og man kan låse dette ved at trykke på hængelåsen ud for 'd'. I nedenstående eksempel er længden angivet (og låst) til 7.3 meter.
Nu er konstruktionen igen fri, og hvis man ønsker, at næste punkt også skal afsættes vinkelret, gentages processen.
Parallel konstruktion
På næsten tilsvarende måde laves en parallel konstruktion:
Aktivér avanceret digitalisering (hvis det ikke allerede er sket) med første knap i panelet:
Klik i kortet, hvor det nye objekt skal starte (evt. med snap til et eksisterende objekt).
Klik på værktøjet 'Parallel' i panelet:
Klik nu på den linje, som der skal konstrueres parallelt med. Dette punkt indgår IKKE i konstruktionen!!
Herefter er konstruktionen af det næste punkt låst vinkelret på den ønskede linje. Såfremt man ovenikøbet kender længden af den linje, man ønsker at tegne, kan dette angives i feltet 'd' og man kan låse dette ved at trykke på hængelåsen ud for 'd'. I nedenstående eksempel er længden angivet (og låst) til 10.4 meter.
Digitalisering med absolutte referencer
Når man konstruerer et nyt objekt fra bunden, kan det være hensigtsmæssigt at digitalisere med absolutte koordinat-referencer.
Hvis man f.eks. skal digitalisere en ny linje eller polygon og vil starte i en bestemt koordinat, gøres følgende:
Klik i boksen 'x'.
Skriv den ønskede x-koordinat og tryk Enter, eller klik på hængelåsen for at låse denne.
Klik i boksen 'y'.
Skriv den ønskede y-koordinat og tryk Enter, eller klik på hængelåsen for at låse denne.
To prikkede blå linjer og et grønt kryds identificerer de indtastede koordinater. Nu er første punkt afsat - fortsæt derefter digitalisering på vanlig vis - eller tilføje en ny absolut koordinat på samme vis.
Digitalisering med vinkel og afstand
Ligesom beskrevet ovenfor med absolutte koordinater kan man under digitalisering angive vinkler og afstand ift foregående punkter og segmenter:
Klik i boksen 'd'.
Angiv den ønskede afstand fra foregående punkt og tryk Enter, eller klik på hængelåsen.
Klik i boksen 'a'.
Angiv den ønskede vinkel. Hvis knappen
foran boksen er trykket ned, regnes vinklen relativt i forhold til foregående segment, eller absolut (i forhold til øst).
Generelt gælder, at når knappen foran de respektive bokse (vinkel, x- og y-koordinat), så regnes den angivne værdi relativt, ellers absolut. Sådan kan man altså også digitalisere en bygning, hvis længde og bredde, man kender, ud fra en facadelinje.
Fortløbende låsning
Med knappen med de to hængelåse kan en given værdi låses løbende, altså for alle efterfølgende digitaliserings-tiltag. Værdien er låst, indtil den eksplicit låses op igen (ved at trykke på knappen).
Konstruktionstilstand
Man kan slå konstruktionstilstand til og fra med knappen eller med tastatur-genvejen C. Når man er i konstruktionstilstand, vil nye punkter, som afsættes i kortet, ikke indgå i det objekt, man er ved at digitalisere. I stedet anvendes punkter til at "konstruere" sig frem til det næste punkt, som så kan afsættes, når konstruktionstilstand er slået fra igen.
På denne måde kan man f.eks. fastsætte startpunktet for et nyt objekt, hvis man ved, at det ligger 3,5 meter nord for og 9,4 meter øst og derefter 14,6 meter i en kompasretning på 143° for et andet kendt punkt.
Topologisk redigering
QGIS tilbyder – udover lag-baseret snapping – en række topologiske editeringsfunktioner.
Aktivér topologisk redigering
Når man aktiverer ‘Topologisk Redigering’ i den avancerede snapindstillingsdialog, sikres, at f.eks. polygoner bevarer en fælles grænse ved editering, at linjer bevarer en fælles sammenhæng, hvis to (eller flere linjer) har et fælles punkt, at punkter og linjer bevarer deres sammenhæng, hvis et punkt ligger på en linjes knude, og i det hele taget, at geometrisk/topologisk sammenhæng bevares ved editering. QGIS analyserer og ‘fanger’ geometrier, som deles af flere objekter, og sørger for at dette forhold bevares.
Undgå overlap ved nye polygoner
En anden topologisk redigeringsmulighed er at slå ‘Undlad overlap’ til på polygonlag. Denne mulighed vises i den avancerede snap-konfiguration ud for de enkelte polygonlag.
Når ’Undlad overlap på aktivt lag’ er slået til, vil QGIS sørge for at fjerne eventuelle overlap mellem en ny polygon, der digitaliseres, og de eksisterende polygoner i laget.
I ovenstående eksempel ses i første figur to eksisterende polygoner. I anden figur er en polygon under konstruktion med et væsentligt overlap med de eksisterende polygoner. I figuren til højre ses resultatet; nemlig at den nydigitaliserede polygon er blevet ændret, så de fælles grænser er sammenfaldende.
På denne måde sikrer man præcist sammenfald uden at skulle digitalisere alle punkter i den fælles grænse helt præcist.
Aktivér snap ved skæring
Endelig kan man aktivere ‘Snap ved skæring’. Det betyder, at man kan snappe, hvor to linjer skærer hinanden – uanset om den ene eller begge linjer har knuder her.
Tjek geometrier
QGIS indeholder en såkaldt ‘core plugin’, d.v.s. et plugin, som installeres sammen med QGIS, men som eventuelt skal aktiveres i Plugin Manager. Dette plugin kan bruges til at foretage en lang række tests på geometrierne i ens data, og kan dermed afsløre eventuelle ”fejl” eller uhensigtsmæssigheder. Der kan bl.a. advares mod polygoner, som skærer sig selv, objekter med dobbeltknuder (2 eller flere knuder i samme punkt) og mange andre ting.
Automatisk tracing
Når man redigeringer ved f.eks. at tilføje et objekt, tilføje en del eller ring til eksisterende objekt, omforme eller splitte et objekt, skal man som udgangspunkt klikke på hver af de ønskede punkter, hvor man ønsker en knude i det objekt, som man opretter. Med automatisk tracing optimeres digitaliseringsprocessen, idet man hermed ikke behøver at sætte hvert knudepunkt manuelt.
Automatisk tracing fungerer på følgende måde:
Aktivér tracing med knappen
eller ved at trykke på T tasten.Snap til en knude eller et segment af et objekt, som det nye objekt skal følge (helt eller delvist).
Flyt musemarkøren over til en anden knude eller segment, som man ønsker at snappe til, og i stedet for at lave den normale, lige linje fra første til andet knudepunkt vil den digitaliserede linje følge det forløb, som forbinder de to snappede punkter.
QGIS bruger de underliggende objekters topologi til af finde den korteste vej mellem de to punkter. Derfor skal snap være slået til på de lag, som skal traces, for at bygge denne vej. Det er også nødvendigt at snappe til eksisterede knuder eller segmenter undervejs i digitaliseringen for at sikre, at de to seneste knuder kan forbindes topologisk, og at det er den ønskede vej, der traces. Hvis QGIS vælger at tegne en ret linje mellem de to knuder, så skyldes det, at de ikke kan forbindes ad topologisk vej.
Tryk på knappen og sæt en Offset distance, hvis det nye objekt ønskes tegnet parallelt med og i en given afstand fra et eksisterende objekt. En positiv offset afstand tegner det nye objekt til venstre for det eksisterende, mens en negativ værdi tegner til højre herfor.
BEMÆRK: Justér dit zoomforhold og dine snapindstillinger for at opnå optimal tracing
Hvis der er for mange objekter i kortvinduet, udføres tracing ikke for at undgå potentielt lange tracing strukturer, som det vil tage lang tid at opbygge. Hvis dette sker, må man zoome ind eller justere snapopsætninger for at få færre snapmuligheder.
TIP: Hurtig til- og fravalg af automatisk tracing ved at trykke T
Ved at trykke på T tasten kan man slå tracing til og fra nårsomhelst – også mens man digitaliserer et objekt. Dermed kan man digitalisere dele af et objekt med tracing og andre dele uden trace.
Den danske QGIS oversættelse er desværre ikke særlig konsekvent i sin anvendelse af begreber for punkter og linjer (og en del andre begreber). Punkter kaldes også knuder og vertex, mens linjer nogle steder benævnes segmenter eller kanter. Især i forbindelse med snap er dette forvirrende! Men med ’punkt’, ’knude’ og ’vertex’ menes altså start-, slut- og mellempunkter i en linje eller polygon, mens der med ’linje’, ’kant’ og ’segment’ menes det linje-stykke, som forbinder to knuder i linjen/polygonen! I denne vejledning er det forsøgt konsekvent at anvende begreberne ’knude’ og ’segment’. ↑
Last updated